Bilag 2. Undersøgelsens afgrænsning, valg af værktøj og kriterier
Bobby-testens begrænsninger
 
     

Bobby-testens begrænsninger

Man kan dog ikke uden videre gå ud fra, at fordi en hjemmeside godkendes af Bobby, så er den også 100% tilgængelig. Dette skyldes flere forhold: dels at testen er mekanisk, dels omfatter den ikke den sproglige og layoutmæssige side af sagen, hvorfor nogle grupper, f.eks. udviklingshæmmede eller andre forståelseshandicappede, kan have store problemer med at forstå informationen selvom websiden bliver "Bobby-godkendt". Meget små navigeringsknapper, som kan være svære at ramme med musen for nogle bevægelseshæmmede, er et andet eksempel på noget, som Bobby-testen heller ikke finder.

Omvendt kan der godt forekomme ting på en hjemmeside, som ud fra Bobby-testens mekaniske fremgangsmåde opfattes som fejl, uden at de rent faktisk giver tilgængelighedsproblemer i en brugssituation. Det er derfor vigtigt, at man ikke tror, at den hellige grav er velforvaret bare man har fået godkendt sin hjemmeside af Bobby. Det er også nødvendigt, at man gennemfører en brugertest, hvor forskellige brugergrupper afprøver hjemmesiden og deres eventuelle problemer med at bruge den identificeres og afhjælpes.

Udviklingen i værktøjer til at designe til nettet, såsom browsere, html-standarder og html-editorer, går ligesom udviklingen af skærmlæsere og talesynteseprogrammer m.m. hurtigt, og der stilles krav til alle, der designer til nettet, om både at understøtte de nye faciliteter og sikre, at brugere af ældre versioner af browserne ikke hægtes af. Der findes et godt slogan for dette synspunkt på nettet: "denne hjemmeside er optimeret til enhver browser". Problemet med at "optimere" en hjemmeside til en bestemt browser er, at man enten tvinger folk til at skifte til denne, eller udelukker dem.

Dette er et hensyn som enhver web-designer bør tage, med mindre han/hun mener, at det er en fordel, at det ikke er alle, der kan bruge de hjemmesider, man designer. Fuldstændig samme argumentation kan anvendes i forhold til den frasortering af mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, som et utilgængeligt design fører til. Og det er mange, det drejer sig om: alt i alt formodes det at være ca. 10% af en given befolkning, der er handicappede. Hvis man dertil lægger den ældre del af befolkningen, er det betragtelige mængder af mennesker, man kan vælge at få sit budskab ud til, eller ikke at give adgang for.

Der kan hentes mange fornuftige betragtninger om dette emne på den internationalt anerkendte brugergrænsefladespecialist Jacob Nielsens hjemmeside: www.useit.com. Her påpeger han gentagne gange, hvor vigtigt det er at gennemføre brugertests, for at afsløre om folk overhovedet kan finde rundt på en hjemmeside og finde de informationer, de søger. Det er nemlig langt fra almindeligt, at web-designeren tænker på dette. Og det koster i følge Jacob Nielsen de store firmaer mange penge i tabt indtjening.

WAI-retninglinierne kommer med disse forslag til hvordan man kan gå frem, når man skal teste en hjemmeside for tilgængelighed. Man bør:

1. Teste sin hjemmeside med forskellige browsere og forskellige (også ældre) versioner af disse, for at sikre, at den virker med dem alle sammen.
2. Køre den igennem et automatisk tilgængelighedscheck, for eksempel Bobby-testen.
3. Benytte sig af de W3C valideringsværktøjer, der findes, og checke at HTML og evt CSS syntaksen er overholdt.
4. Teste hjemmesiden med en ren tekst browser (som f.eks. Lynx) eller en emulator (for eksempel Lynx-me).
5. Afprøve siden med forskellige grafiske browsere med

    - lyd og grafik slået til
    - med lyd slået fra
    - med grafik slået fra
    - uden mus
6. med frames, scripts, applets og style sheets slået fra.
7. Evt. kan man også teste siden med en talende browser eller med et zoom program.

Center for Ligebehandling af Handicappede Version 1 den 7. december 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.clh.dk/rapport/hjemmesider
Copyright (c) Center for Ligebehandling af Handicappede