Undersøgelsens metode
 
     

Undersøgelsens metode

En væsentlig del af de problemer vi kender, relaterer sig til blinde og svagsynedes brug af hjemmesider, men også andre handicapgrupper kan have problemer. Typiske problemer kan være, at hjemmesiden er designet på en sådan måde, at den ikke kan anvendes sammen med blindes tale- eller punktudstyr, at der bruges lyd, som ikke forklares i tekst m.v. Hjemmesider, der ikke kan betjenes via tastaturet, men kun med mus, er et andet typisk problem. Den måde, hvorpå hjemmesiderne rent sprogligt og layoutmæssigt udarbejdes, har også indflydelse på hvor forståelig informationen er, og hvor let den er at finde rundt i. Her kan der med fordel arbejdes med sproget, ligesom relevant grafik kan hjælpe til at gøre informationen tilgængelig for mennesker med læse- eller forståelseshandicap.

Informationer og oplysninger om forskellige handicapgruppers problemer med hjemmesider indsamles løbende af et internationalt konsortium World Wide Web Consortiet (W3C), som har iværksat et særligt tilgængelighedsinitiativ: Web Accessibility Initiative (WAI). WAI har deltagere i en lang række lande i verden - også i Danmark - og har i løbet af 1998 offentliggjort udkast til globale retningslinier for udvikling af tilgængelige hjemmesider. Det er WAI's retningslinier for tilgængeligt web-design (frigivet pr. 21. juli 1998), der ligger til grund for undersøgelsen.

Hjemmesider er i dag så omfattende, at det er en uoverkommelig opgave at foretage en manuel gennemgang af dem. De største offentlige hjemmesider er på op imod 2.000 sider eller flere. Derfor er der benyttet et specielt testprogram - Bobby - som på grundlag af WAI-retningslinierne kan teste hjemmesider automatisk. Sideløbende er enkelte hjemmesider pillet ud og gennemgået grundigere.

En test med Bobby-programmet resulterer i en rapport, som i detaljer redegør for de fejl, programmet har fundet i hjemmesiden ved at vurdere den op mod en del af WAI-retningslinierne.

Fejlene er opdelt i 3 typer efter hvor alvorlige de er:

Prioritet 1 fejl, er fejl, som skal rettes for at én eller flere handicapgrupper overhovedet kan få adgang til informationerne i dokumentet.

Prioritet 2 fejl, er fejl, som bør rettes for at det ikke skal være unødigt svært for en eller flere handicapgrupper at få adgang til informationerne i dokumentet.

Prioritet 3 fejl, er fejl, som bør rettes for at gøre det lettere for en eller flere handicapgrupper at få adgang til informationen i dokumentet.

For at blive godkendt i Bobby-testen forudsættes det, at der ikke forekommer prioritet 1 fejl. Ligebehandlingscentrets og Det Centrale Handicapråds hjemmesider er f.eks. Bobby-godkendte. Ved besøg på disse sider kan man forvisse sig om, at en handicaptilgængelig hjemmeside ikke ser anderledes ud end en hvilken som helst anden hjemmeside.

Bobby-testen finder kun de tilgængelighedsfejl, som har at gøre med den tekniske opbygning af hjemmesiden. Hjemmesidens layout og sproglige udformning, som kan påvirke tilgængeligheden blandt andet for læse- eller forståelseshandicappede, indgår ikke i testen.

De fleste hjemmesider er opbygget efter en "træstruktur", bestående af en hovedindgangsdør (en menuside), som rummer informationer om, hvad der i øvrigt findes på hjemmesiden. Fra indgangsdøren vælger man sig frem til underlæggende menuer, indtil man når det dokument man har brug for.

Et eksempel:

Ved at skrive adressen www.folketinget.dk når man frem til Folketingets hjemmeside. Ved hovedindgangsdøren kan man vælge mellem forskellige menupunkter bl.a. dokumenter. Vælger man dokumenter får man en ny menu, som indeholder nye valgmuligheder bl.a. Beslutningsforslag, Spørgsmål og svar i Folketingssalen, Ministerredegørelser. Vælger man Ministerredegørelser får man en ny menu, som indeholder alle de redegørelser, der er givet til Folketinget i folketingsåret bl.a. R1: Statsministerens åbningsredegørelse. Vælger man den får man selve teksten fra åbningstalen på skærmen.

Det betyder, at selve hoveddøren og dernæst de underlæggende menusider er de mest kritiske ud fra en tilgængelighedssynsvinkel. Er man ikke i stand til at orientere sig på menusiderne, så når man ikke frem til de egentlige informationer.

Det ligger samtidig i en hjemmesides logik, at netop hoveddøren og menusiderne er de mest forarbejdede sider. Det er ved hoveddøren, myndigheden eller institutionen præsenterer sig selv og organiseringen og struktureringen af hoved- og menusider er afgørende for brugerens oplevelse af hjemmesidens funktionalitet. Når man kommer ned på dokumentniveau, så er der blot tale om "simple" og ret uforarbejdede tekstsider.

Som det fremgår af undersøgelsens resultater nedenfor, så er det desværre helt gennemgående, at de virkelige alvorlige fejl findes på hoveddøren og på de underliggende menusider.

I undersøgelsen indgår i alt 110 kommunale hjemmesider, nemlig 109 kommuners officielle hjemmesider og Kommunerenes Landsforenings hjemmeside. Der indgår 14 amtslige hjemmesider, nemlig 13 amters officielle hjemmesider og Amtsrådsforeningens hjemmeside. De undersøgte hjemmesider omfatter de kommunale og amtskommunale hjemmesider, som var på nettet i august og september 1998 i følge den oversigt Kommunernes Landsforening vedligeholder over kommunale hjemmesider og Amtsrådsforeningens oversigt over amtslige hjemmesider. Undersøgelsen medtager ikke hjemmesider, som drives af kommunale eller amtskommunale institutioner.

I undersøgelsen indgår også 17 ministerielle hjemmesider og hjemmesiderne fra Statens Information, Retsinformation og Folketinget. De tre sidstnævnte er valgt ud fra et væsentlighedskriterium. Såvel Statens Information, Retsinformation og Folketingets hjemmesider er så centrale kilder til informationer om borgernes rettigheder og pligter, at det efter Centrets opfattelse bør indebære en særlig forpligtelse til at sikre tilgængelighed.

Lidt ordforklaring

• Begrebet hjemmeside refererer til hele det system af forsider, menusider og tekstsider, som ligger under en given web-adresse, f.eks. www.folketinget.dk. Den engelske betegnelse herfor er homepage eller web-site.
• Begrebet en webside refererer til en enkelt menu- eller tekstside på en hjemmeside.
• Begrebet forside eller hoveddør refererer til det skærmbillede, som præsenterer kommunen, amtet eller den statslige institution, når man går ind på hjemmesiden.

Center for Ligebehandling af Handicappede Version 1 den 7. december 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.clh.dk/rapport/hjemmesider
Copyright (c) Center for Ligebehandling af Handicappede